Sove ombord i maj – derfor er det allerbedst lige nu
At blive i båden natten over i maj kræver lidt mere end i juli. Temperaturen skifter, fugten sniger sig ind, og intet er helt så tilgivende som midt på sommeren. Men det er også det, der gør det. For når alt falder på plads – varmen, roen og følelsen af at være helt i begyndelsen af sæsonen – er det svært at forestille sig en bedre måde at vågne på.
Der er noget særligt ved de første nætter ombord.
Vi har boet det meste af året i båden i flere sæsoner, og alligevel føles de første forårsnætter hvert år lidt nye.
Ofte kommer de efter en ret intensiv periode. Søsætning, klargøring, pakning og i vores tilfælde noget, der næsten føles som en mindre flytning. Men når alt endelig er på plads, og aftenen falder på, indfinder der sig en ro, som er svær at finde andre steder.
Og mærkeligt nok sover vi altid bedre ombord. Hele familien.
Da livet blev enklere
Sidste år, da vi flyttede ombord igen, lagde jeg især mærke til det. Småbørnslivet blev på en eller anden måde lettere, selvom nætterne indimellem var urolige.
I huset føltes alt længere væk. Jeg stod der med alt for meget vælling i omløb og opvågninger, der kom og gik. Vejen til køkkenet var lang, og det var, som om afstanden mellem rummene også skabte en afstand mellem os. Der blev flere opvågninger, mere uro og sværere at finde ro igen.
I båden var det omvendt. Få skridt til køkkenet, børnene lige ved siden af. De sover i forpikken med en adskillelse imellem sig, og der er noget ved nærheden, som gør, at alt flyder lidt lettere. Opvågningerne bliver færre, nætterne roligere, og selv de urolige stunder er nemmere at håndtere.
Det bedste af det hele
Det, jeg holder allermest af, er lyset. De sprøde morgener, hvor solen står lavt og spejler sig i vandet udenfor, og reflekteres ind gennem ruderne, så hele båden er i bevægelse. Det bliver som solglimt i loftet, et blødt flimmer, der følger med overalt.
Ofte har jeg allerede været oppe et stykke tid. Brygget den første kop kaffe, skummet mælk og lavet en latte i vores lille espressomaskine, som jeg har brugt alt for lang tid på at finde – netop fordi den skulle kunne være i skabet i pantryet, når den ikke er i brug. Børnene er vågne, der er lidt liv i båden, men stadig ro på en måde, som er svær at opnå andre steder.
Og så sidder man der med kaffen og bare kigger. Lyset, der bevæger sig, vandet lige udenfor, lydene, som er helt anderledes end på land.
Det er svært ikke at standse op i det øjeblik.
Og så er der virkeligheden
Samtidig er det ikke altid helt bekvemt. Temperaturen lever sit eget liv. Den ene nat flere plusgrader, den næste tæt på nul, og nogle gange vågner man og indser, at det er blevet koldere, end man troede. Som den nat, hvor vi troede, at olieradiatoren var nok, men vågnede til 14 grader og måtte starte dieselvarmeren for at få varmen op.
Og så lydene. Dieselvarmeren, der kører, vinden i riggen og master, der slår. Det er en del af oplevelsen, men også noget, man skal vænne sig til.
Med tiden har vi fundet det, der gør nætterne rigtig gode.
Sådan får vi det til at fungere
For mig begynder det allerede, inden vi går i seng. At vide, at vi ligger trygt, gør en stor forskel. At fortøjningen føles rigtig, og at intet ligger og trækker eller slår. Det er først dér, jeg virkelig kan slappe af.
Varmen er næste del. Ikke bare at få den op, men at få den til at holde og føles jævn. Vi bruger oftest dieselvarmer, men ligger vi i havn med landstrøm, forkæler vi os selv med en olieradiator. Den er mere støjsvag og giver en blødere varme. Samtidig har vi lært, at fugten er mindst lige så vigtig. Affugter er blevet en selvfølge ombord, og i tidligere både har vi brugt spritvarmere for at fjerne det rå i luften. Ikke den mest behagelige lugt, men det gør en stor forskel.
Varmen når ikke altid derhen, hvor man vil have den. Hos os sidder varmeren agter, hvilket gør, at vores kahyt hurtigt bliver varm, mens forpikken, hvor børnene sover, er køligere. Vi har løst det ved at styre varmen derhen, hvor vi vil have den. Vi lukker udblæsningen i vores egen kahyt og taper halvdelen af udblæsningen i salonen til, så mere luft faktisk finder vej hele vejen frem til forpikken. Små, genopladelige ventilatorer hjælper også med at få luften til at cirkulere bedre i hele båden. Det er måske ikke den mest langsigtede løsning, men lige nu fungerer det overraskende godt.
Børnene sover i pyjamas og strømper, fordi de ofte sparker dynen af i løbet af natten. Aftenerne ombord er ret enkle. Vi læser, de falder hurtigt i søvn, og vi sniger os ud. Efter et stykke tid åbner vi igen ind til forpikken, så luften kan flyde frit. De har vænnet sig til lyde omkring sig, så vi kan fortsætte aftenen uden at skulle liste rundt.
Nogle gange bliver vi i en naturhavn natten til mandag, bare for at få lidt mere ud af weekenden. Vi prøver at gøre det så ofte, vi kan. Vi vågner tidligt, tager en morgendukkert, som vækker hele kroppen på en måde, ingen bruser rigtig kan, og gør os klar i ro og mag. Morgenmaden spiser vi ofte i cockpittet på vej tilbage mod hjemmehavnen, med kaffen i hånden, solen der bryder frem og vandet omkring os, inden det er tid til at tage videre til børnehave og arbejde – men med den friske følelse stadig i kroppen.
Det er dér, jeg mærker det tydeligst. At vi er herude, og at vi faktisk får det bedste ud af det. Nogle morgener ligger tågen tæt over vandet. Andre gange trommer regnen mod dækket, og vinden hyler i riggen. Nogle gange er vandet spejlblankt og helt stille. Andre gange passerer en færge, eller en sæl dukker op og svømmer nysgerrigt langs båden.
Og hver gang er det det hele værd.