Det svære ved livet ombord er sjældent den lille plads
Det er let at tro, at det sværeste ved livet ombord er at bo på lidt plads. Men efter flere år på båd har Skippos turmålredaktør Isabelle indset, at det sjældent er pladsen, der udfordrer mest. Oftere handler det om tempo, forventninger, søvnmangel og om at få hverdagen til at fungere, når båden faktisk er “hjemme” på rigtig.
Når båden bliver et hjem
Det er let at romantisere bådlivet om sommeren. Men sandheden er, at det også kan være ret intenst indimellem. Mange mennesker på lidt plads, forskellige energiniveauer og forskellige ønsker. Man kan heller ikke bare lukke en dør bag sig, når nogen er trætte, sultne eller har brug for lidt ro.
For os er bådlivet heller ikke kun ferie. De seneste år har vi boet ombord store dele af året, og i dag har vi valgt at bo på båden på fuld tid. Det gør livet ombord til noget andet end et par ugers ferie på lidt plads.
Samtidig er det også dét, der gør bådlivet så særligt. Man lever tæt sammen på en helt anden måde. Alt sker sammen. Nattevagterne, fortøjningerne, morgenerne, konflikterne, aftendukkerten, opdagelserne og hverdagen.
Alle vil ikke have den samme ferie
Og måske er det netop dér, mange konflikter opstår ombord. Ikke på grund af de store ting, men fordi behovene og rytmerne er forskellige.
Jeg sætter virkelig pris på lange morgener ombord. Jeg står gerne tidligt op med børnene, drikker den første kop kaffe, før resten af havnen er vågnet, og lader dagen begynde stille og roligt. De bedste morgener giver endda mulighed for at nyde kop nummer to i fred og ro. Samtidig er resten af familien ofte klar til at bade, sejle i jollen eller kaste fortøjningerne langt før, jeg selv er kommet helt i gang.
For os er det også blevet tydeligt, hvor meget vejret påvirker humøret. Det er uden tvivl lettere at leve ombord på en længere overfart med en behagelig slør eller halvvind end i hård modvind og urolig sø. Børnene kan lettere lege, det er nemmere at lave mad, og selv noget så hverdagsagtigt som at skylle toilettet fungerer bedre, når båden krenger til den “rigtige” side. Solen påvirker også mere, end man måske har lyst til at indrømme. I hvert fald mig.
Det er let at prøve at nå for meget
Vi har også lært, at det, der oftest skaber irritation ombord, ikke er den begrænsede plads, men stress. Især stressen ved at forsøge at få mest muligt ud af ferien.
Vi kan egentlig godt lide lange etaper og gerne døgnsejladser. For to år siden sejlede vi til Polen og tilbage med nattevagter, samtidig med at vores datter kun var få måneder gammel. Det er måske et meget godt eksempel på, hvor lidt livet ombord tager hensyn til perfekte forudsætninger. Hendes måltider tilpassede sig jo ikke ligefrem efter, hvem der havde nattevagt, eller hvornår jeg egentlig skulle sove.
Samtidig har vi også lært, at alt for stramme planer let skaber unødigt pres. Tidligere kunne vi have ret klare mål for ferien. På en bestemt dato skulle vi være i en bestemt havn for at mødes med andre. Problemet er bare, at vejret stadig bestemmer rigtig meget. Læg dertil børnenes behov, for lidt søvn og nattevagter, så har man et ret godt udgangspunkt for konflikter.
I år glæder vi os faktisk til en ferie uden et klart slutmål. Til at tage dagene, som de kommer.
Vejret bestemmer mere, end man tror
Vi er også blevet bedre til at fungere som et team ombord. Kommunikation gør en enorm forskel, især ved fortøjning. I dag taler vi ofte situationen igennem, allerede inden vi kommer frem. Vi kigger på havnen i Skippos app, planlægger, hvor vi helst vil ligge, og hvad plan B er, hvis der ikke er plads. Bare det at have talt det igennem på forhånd gør, at alt føles mere roligt, når vi først er der.
For det er ofte netop ved fortøjningerne, at alting sker på én gang. Nogen skal på toilettet, børnene begynder at skændes, nogen vil op på dækket, og vinden tager til, præcis når man skal lægge til.
Og selv om vi er blevet bedre med årene, ændrer udfordringerne sig hele tiden. Vores søn er blevet ældre og har i dag langt mere erfaring og forståelse for konsekvenser end tidligere, hvilket gør mange ting lettere ombord. Samtidig er vores yngste datter blevet langt mere mobil og nysgerrig end sidste sommer. Der er hele tiden nye ting, man skal tilpasse sig.
Vi har også bemærket, hvor meget orden ombord påvirker stemningen. Både min mand og jeg fungerer bedre, når båden føles organiseret. Alting har sin plads, og vi forsøger altid at vågne op til orden og overblik om morgenen. Det samme gælder børnenes legetøj. Når tingene er sorteret i kasser og opbevaringsposer, bliver der færre konflikter og faktisk også mere kreativ leg.
Det er de her øjeblikke, vi sejler for
Og på trods af alt det intensive – søvnmanglen, vejret, logistikken og konflikterne – er der også noget helt særligt ved at leve så tæt sammen i lang tid.
Jeg tror, det er eventyrene, børnene vil huske. Overfarterne, de nye lande og følelsen af at opleve ting sammen som familie. Vores søn taler stadig ofte om Danmark og vil gerne tilbage dertil. Det virker til at have sat store spor hos ham.
Jeg føler også, at vi fungerer bedst, når vi oplever noget nyt sammen. Som da vi sejlede ind i København sidste sommer og gled gennem byen, mens vi ventede på broåbning, tog os gennem de smalle kanaler og klarede fortøjningen uden de store dramatikker.
Eller da vi efter overfarten til Polen vågnede op i Sopot efter en nat med både solnedgang og solopgang til havs. Følelsen af sammen som familie at have sejlet over åbent vand til et helt nyt land var ret svær at overgå.
Friheden findes måske netop her
Måske er det også derfor, bådlivet fungerer så godt for os på trods af den begrænsede plads. Båden bliver ikke bare en måde at rejse på, men også vores hjem. Vi har vores egne senge, vores ting og vores trygge rammer med os, uanset hvor vi sejler hen. Efter en lang dag fyldt med nye indtryk vender vi altid tilbage til vores eget lille fristed.
